Deltagere
Erfaringsbank
Hvad tilbyder vi?
Kalender
Linksamling
Netværk og cirkler
Om projektet
Opslagstavle
Samarbejdsbørs
Sitemap


 Nyhedsbreve     Nyt fra netværket      
  NYT FRA NETVÆRKET

  NYHEDSBREV
E-mail:
Tilmeld:   Afmeld:

  ERFARINGSBANK
  SAMARBEJDSBØRS
  LOFO
  DELTAGERE
  KALENDER
  OM PROJEKTET

Nyhedsbrev oktober 2003


Lokalhistorisk dag i Viborg
D. 21 oktober blev den første workshopdag i lokalhistorisk Net (kaldet Lokalhistorisk Dag) afholdt. 24 personer personer havde meldt sig til dagen der blev afholdt dels i Viborgs gamle byrådssal og i "Kongens kammer", et meget historisk rum i Viborg. Der var oplæg af Charlotte S. H. Jensen og Henning Midtgaard Hansen, sidstnævnte fortalte om arbejdet i den arbejdsgruppe der er nedsat under kulturministeriet for at se på data-standarder inden for ABM området. Man kan se mere om dagen på http://www.lokalhistorisknet.dk/lokdagref.asp.

Netværksgruppemøde
Tirsdag d. 4 november bliver der holdt netværksgruppemøde på Det Nordjyske Landsbibliotek i Aalborg. På dagsordenen er bl.a. evaluering af Lokalhistorisk dag, tema-workshopdag til næste år og arbejdsplan for 2004.

Besøg i Brøndby
D. 3 oktober var Sofie på besøg på Brøndby Lokalarkiv (http://www.brondbylokalarkiv.dk). De har på deres nuværende hjemmeside bl.a. en række gode "lokalhistorier" og et fotogalleri. Men planlægger i øjeblikket en helt ny version af deres webside, hvor der skal flere webudstillinger og meget andet godt. Brøndby Lokalarkiv ligger lige ved siden af Brøndbys flotte store kulturhus. Her vil vi nok holde en af workshopdagene næste år, det bliver formentlig i maj måned.

Reception på Århus Billeder
http://www.aarhusbilleder.dk blev lanceret d. 7 oktober med en fin åbningsceremoni, hvor kulturrådmanden i Århus åbnede hjemmesiden og der blev vist både gamle film og deres nye digitale webudgaver fra aarhusbilleder.dk. Der var mødt rigtig mange op til åbningen (inklusive Sofie fra Lokalhistorisk Net) og hjemmesiden fik en flot omtale bagefter i pressen, både i TV og den skrevne presse.

Besøg i Thisted
d. 9 oktober var Gitte og Sofie på besøg på Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune. De har hjemmesiden http://arkiv.thisted-bibliotek.dk, der især er præget af en række flotte databaser. Thisted har i mange år registreret arkivalier og lavet andre databaser i Access, hvilket har gjort det nemmere for dem at lægge deres databaser på Internettet. Desuden er deres arkivar Orla Poulsen gymnasielærer i den anden halvdel af sin tid og her IT-ansvarlig systemadministrator. Orla havde en række gode råd og ideer til hvad lokalhistorisk Net skal give formidlerne. Bl.a. synes han at det vil være synd hvis det kun er til "inspiration", der skal også helst komme noget mere konkret tilskud/hjælp, han efterlyste f.eks. gratis programmer el.lign.

Besøg i Tårnby
d. 24 oktober var Sofie på besøg på Tårnby Lokalhistoriske Samling. De har hjemmesiden http://www.bibliotek.taarnby.dk/lks/Hjemmeside/lokhistarkiv.htm. Her har de bl.a. et stednavneregister, med historiske gade- og stednavne og en række andre spændende databaser bl.a. over glasværksarbejdere i området. En stor del er deres hjemmeside er blevet lavet mens de har haft en historie-uddannet (med en efteruddannelse i webproduktion) i jobtræning, han er desværre stoppet nu. Men i Tårnby kunne man stadig godt tænke sig at lave flere databaser f.eks. databaser over borgerlister, gamle vejvisere, et gravstensregister, en udvidet gadefortegnelse eller måske en gårdregistrant. Lederen af Tårnby Lokalhistoriske Samling er Inger Kjær Jansen, der også er kasserer for LASK (Lokalhistoriske Arkiver i Storkøbenhavn). Hun foreslog at lokalhistorisk Net blev præsenteret på deres generalforsamling som er i foråret 2004.

© 2004-2007 Lokalhistorisknet.dk · 4-9-2010